lørdag den 11. oktober 2014

Bemærkninger til foredrag af teknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet den 6. oktober 2014

Bemærkninger til foredrag af teknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet den 6. oktober 2014
Baggrund
Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst giver bl.a. udtryk for, at en væsentlig årsag til at etablere foreningen er, at Ålsgårde Kystsikringslag, efter vores vurdering, ikke løser sine opgaver på en tilfredsstilende måde (se Link).
Per Sørensen var inviteret af Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst til at holde et foredrag i forbindelse med foreningens stiftende generalforsamling.
Om selve indlægget 
Per Sørensen holdt et interessant indlæg som tilførte tilhørerne ny viden på området, men der blev først og fremmest stillet spørgsmål til, hvordan kysten i Hellebæk/Ålsgårde kan blive bedre beskyttet end hidtil, samt om den økonomiske byrde, der pålægges medlemmerne af Ålsgårde Kystsikringslag.
Per Sørensen oplyste, at Ålsgårde området i den grad mangler sand, der transporteres til stadighed sand rundt på kysten, men at der successivt er opbygget en mangel på sand i området. Med det resultat, at man skubber en stor omkostning foran sig, som vokser, såfremt der ikke sandfodres.
Han oplyste desuden, at opbygningen med både sten og betonmur var en form for ”dobbelt løsning,” som ikke gav en bedre beskyttelse, end hvis man kun have en af løsningerne.
At Kystdirektoratet ikke har givet tilladelse til at der rejses mur, hvor sådanne mangler skyldes, at det ikke vil give en bedre beskyttelse med en ”dobbelt løsning”.
Ålsgårde Kystsikringslag sidste beslutninger om at anvende 4 mio. kr. på genopretning af skræntfodssikringen, havde været bedre anvendt, hvis der ikke var udført så meget sten arbejde, men i stedet havde brugt nogle af pengene til sand.
Kommentar af Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst
Det var ny viden, at Ålsgårde Kystsikringslag, skubber en stor byrde foran sig. Det har aldrig været fremme.
Derimod har det på flere generalforsamlinger været fremme, at hvis der ikke blev brugt så mange penge som der var budgetteret med, ville medlemmerne få penge tilbage. 
Det har heller aldrig været præsenteret overfor medlemmerne, at det ikke gav ekstra fordele både med sten og en mur som skræntfodsbeskyttelse.
Når Ålsgårde Kystsikringslag vil anvende advokatbistand til, at få ret til at få opført de sidste mure, bruger de altså unødigt penge. Man kan også undre sig over, hvordan de bruger lagets penge på rådgivere – burde disse ikke have fortalt lagets medlemmer om de svagheder der er i den valgte løsning?
Ved sidste generalforsamling i marts var Niras inviteret – det ville have været konstruktivt, hvis medlemmerne også kunne have hørt, hvad Kystdirektoratet mener, det havde kunnet føre til et bedre beslutningsgrundlag.