Mission og Politik.

Mission og Politik for Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst har en række grundlæggende synspunkter som Foreningen vil søge at få belyst og beskrevet således. At den der søger efter meninger/holdninger eller viden på området, så vidt muligt, kan finde et svar/kommentar eller lignende, på Foreningens blog eller på Kystportalens blog. Der henvises i øvrigt, så vidt muligt også til andre steder hvor emnet belyses nærmere.

At samle viden på området er en løbende proces, og vi opfordrer derfor alle som ønsker svar på noget, eller har forslag til emner, kommentarer m.v. om at kontakte os via kontaktformularen.

Nedenfor er en række af Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst synspunkter. 

Da Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst deler mange af disse synspunkter med Kystportalen skal, vi opfordrer til, at interesserede også går ind på Kystportalen, hvor man også kan læse Kystportalens mission og politik.

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst udgangspunkt (Emnerne er ikke opstillet i kronologisk orden)

1. Myndighederne skal yde hjælpe med rådgivning og økonomisk støtte

Det offentlige skal have større forståelse for, at der er brug for egentlig rådgivning og økonomisk støtte til at bevare vore kyster.

Landspolitisk (miljøministeren) afviser (medio 2014) ethvert ønske om hjælp med henvisning til, at Kystdirektoratet er sat i gang med en undersøgelse af hele Danmarks kyst. Dette kan tage flere år, hvorfor det ikke er acceptabelt at vente med at gøre noget - der skal igangsættes initiativer, før der sker yderligere alvorlig skade på vores kyster.

Ministeren ser helt bort fra, at bl.a. kommunerne i Nordsjælland allerede klart har erkendt, at Nordsjællands kyst er meget nødlidende efter stormfloden Bodil i 2013.

Kommunalpolitisk har kommunerne langs Nordkysten på Sjælland i foråret 2014 indgået et samarbejde om sikring af kysten. Fra kommunalt hold, har man også fået en kold skulder fra miljøministeren. I øvrigt henviser kommunen til Ålsgårde Kystsikringslag der kun er varetager opgaver med faste anlæg uden for betonmuren langs ejendommene (under skræntfod)

Fra administrativ side (Kystdirektoratet), er der givet rådgivning til kystsikringslagene om at sandfodring i fremtiden vil være den rigtige løsning. Men denne vejledning behøver lagene ikke følge. Tidligere har Kystdirektoratet anbefalet/godkendt faste anlæg, og disse skulle være anlagt helt efter anbefalingerne, men Bodil viste, at de helt klart var utilstrækkelige.

Kystdirektoratets holdning anbefalinger går altså her i 2014 mere i retning af sandfodring og oplyser da også, at Kystdirektorat er af den opfattelse, at Ålsgårde Kystsikringslag bruger midlerne forkert.

Det må konstateres, at de enkelte grundejere er ladt helt alene, hver for sig, med deres problemer hvad angår rådgivning og økonomi. Det er simpelthen ikke rimeligt, at det er de enkelte kystgrundejeres ansvar og problem, at beskytte Danmarks kyster.

2. Det offentlige skal kunne agere hurtigt når/hvis der opstår skader

Den passivitet myndighederne har udvist efter Bodil har desværre med al tydelighed vist, at der mangler et beredskab, politisk stillingtagen og i det hele taget udvist en holdning ”det er de andres problem.”

Hvis Danmark skal bevare sine kyster, til gavn for alle, bliver det nødvendigt, at der fra samfundets side vises handling og tages ansvar.

3. Vedligeholdelse af kysterne skal være en fælles samfundsopgave og skal ikke alene betales af grundejere direkte eller tæt ved kysten

Det er Foreningen Ålsgårde Kyst opfattelse at opgaven med at bevare de danske kyster er en samfundsopgave – således også kysten i Ålsgårde

Derfor skal Stat, Regioner og Kommuner går forrest for at få skabt grundlag for en kystbeskyttelse som bevarer værdier og naturen.

På nuværende tidspunkt er der et samarbejde mellem kommunerne på vestkysten og tre Nordsjællandske Kommuner, Gribskov, Halsskov og Helsingør, har indledt et samarbejde. Problemet er bare, at de sidst nævnte, ikke forventer der kan ske noget før efter det næste kommunalvalg.

Da vi kan frygte, at Bodil ikke bare var en ”100 års storm,” er det måske alt for længe at vente med at foretaget sig noget gennemgribende.

Alle de penge som er brugt på genopretning efter Bodil er formodentlig spildt, hvis vi får en ”ny Bodil,” inden der er iværksat samlede vedligeholdelse af større sammenhængende kyststrækninger – storme kender ikke noget til grænserne mellem forskellige kystlag og forskellige kommuner!

Stormene kender heller ikke til en grænse under eller bag skræntfod. Ålsgårde Kystsikringslag tager sig ikke af skader bag skræntfod.

4. Problemer skal kan ikke kun løses lokalt – de skal løses i samarbejdes over betydelige strækninger

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst ønsker et samarbejde med alle interessenter langs kysten (bl.a. grundejere, kystsikringslag, kommuner, Naturfredningsforeningen, Kystdirektoratet m.v.) så der kan etableres samlede løsninger

5. Lokale kystsikringslag skal arbejde med de samlede kystsikringsproblemer inden for deres område 

(ikke alene problemerne der opstår under skræntfod, men også de problemer der er bag skræntfod)

Stormen Bodil har med al tydelighed vist, at den etablerede kystsikring er utilstrækkelig – herunder kystsikringen i Ålsgårde!

6. Ændre reglerne for tvungent medlemskab af kystsikringslag

Tilsyneladende er det ikke en ubetinget fordel at være medlem af et kystsikringslag.

Vores undersøgelser peger i retning af at kommunerne er mere hjælpsomme overfor de kystgrundejere hvor der ikke er Kystsikringslag.

Dette emne arbejder vi med i øjeblikket med.  Vi vil på et senere tidspunkt udbygge denne problemstilling. 

7. Skabe rettigheder for ejere der bor direkte til havet – og ikke kun pligter

Det er urimeligt at ejere med ejendomme direkte ned til vandet er ansvarlige for kystbeskyttelsen. 

Ikke alene står den enkelte lodsejer (eller kystsikringslag) for det praktiske, men også for det økonomiske.

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst vil derfor arbejde for at kystbeskyttelse skal være en samfundsopgave ikke (alene) den enkelte lodsejers opgave/ansvar.

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst vil også beskæftige sig med emner som f. eks, at vi i Ålsgårde skal nedlægge vores hegn til vejen.

Der må ikke anlægges terrasser og lignende uden for strandbeskyttelseslinjen, der er defineret som en linje gående fra eksisterende hushjørne til hushjørne. Uden for denne linje skal grunden henligge som natur. Dette administreres åbenbart ret rigidt af Helsingør kommunen.

Offentligheden har ret til adgang og kortvarigt ophold på strandarealerne selv om de ligger på grundejernes matrikler. Dette har Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst ikke indvending imod, hvis det bliver således, at omkostningerne til vedligeholdelse fordeles på en anden måde end i dag.

8: Ejere af ejendomme 

Ejere af ejendomme direkte mod havet forskelsbehandles og betaler mere end andre i ejendomsskat

F. eks. er Helsingør Kommunes ejendomsskatteprocent er blandt landets højeste

Langs Nordre Strandvej i Ålsgårde vurderes grundene (2014 tal) på vandsiden til 2000 kr. pr. m2. Desuden tillægges yderligere en værdi for byggeretten til 1.600.000 kr. medens grundene på landsiden vurderes til 900 kr. pr. m2 og byggeretten til 720.000 kr. Dette er helt uden sammenhæng med salgspriserne.

Yderligere ligger ca.1/4 del af grunde i Ålsgårde uden for skræntfoden – på stenstranden og i vandet. Dette areal vurderes også til 2.000 kr. pr m2. Sådan var det ikke tidligere (for 10-15 år siden) hvor arealet blev vurderet til få 100 kr. pr. m2.

Det vil være rimeligt med et fradrag i ejendomsskatten svarende til de udgifter grundejerne har til kystbeskyttelse og til reparation af grunde. Alternativt kunne myndighederne overtage udgifterne til beskyttelse og vedligeholdelse af kysten.

Selv om sidstnævnte problem bliver løst, kan man fortsat stille spørgsmålstegn til hvorfor Helsingør Kommune indkræver ejendomsskatter som er langt større end der opkræves andre steder i landet.

En af grundejerne i Ålsgårde har f. eks. også en ejendom i Nyborg til vandet på en større grund, men betaler alligevel kr. 74.000 mindre i ejendomsskat pr. år. 

Nok er grundene i Nordsjælland dyre, men alligevel!

9. Ejere direkte til vandet skal ikke have ringere muligheder end andre for at have hegn mod vej og indretning på deres grunde herunder eventuelle ekstra værn mod havets hærgen

Bliver udbygget

10. Der skal kunne tegnes forsikring mod stormflod

Det er helt urimeligt, at staten, uden at informere de berørte parter (kystgrundejerne) har ændret stormflodslovgivningen i 2012 så jord og haveanlæg ikke er dækket. Dette har medført meget store udgifter for de enkelte grundejere til retablering af grundene bag skræntfoden.

Landspolitisk har man erkendt, at beslutningen om ændring af stormflodsloven i 2012 var forkert for så vidt angår bebyggelse. Her er erstatning genindført med tilbagevirkende kraft. Hvad angår skader på kystsikringsanlæg, haveanlæg og jord er loven ikke ændret, hvilket er både uretfærdigt, diskriminerende og krænkende for retsbevidstheden. 

Foreningen Ålsgårde Kyst vil arbejde for en genoprettelse af en form for forsikringsordning for jord og haveanlæg.

11. Kystdirektoratet skal have større kapacitet, have kortere besvarelse tider og have et egentlig ansvar – ikke kun ret til at sige nej

Siden Bodil har Kystdirektoratets tilstedeværelse været ”ikke tilstedeværende”.

Når der ansøges om tilladelser går der adskillige måneder før direktoratet reagerer – og når der endeligt svares, er det enten negativt eller ”flydende” så ansøgerne forbliver i et ”ingenmandsland”.

Når der søges om hjælp og vejledning er det ikke bedre.

Et direktorat som enten har for få ressourcer eller manglende bemyndigelse til at gøre noget ved tingene er uacceptabelt.

Foreningen Ålsgårde Kyst vil arbejde med dette problem.

12. Naturbevarelse

Der oppumpes meget store mængder af sand fra Lappen. Dette må nødvendigvis efterlade store huller i sandbunden som jo så igen må fyldes op med sand via materialevandringen langs kysten.

Sandet må jo komme et sted fra, og vi kan jo se at sandstrandene vest for Helsingør er forsvundne, og dem, der går i vandet kan også konstatere, at sandrevlen ud for vore grunde i Ålsgårde er forsvundet. Dette drejer sig om meget store mængder idet vandet tidligere var knæ dybt hvor der i dag er 2,5 til 3 meter dybt.

Det er urimeligt, at miljøministeren har afvist at tage stilling til denne problematik.

Men stat og kommuner har siden Bodil i den grad siddet på hænderne og stort set ladet kysten henligge i ruin – Foreningen Ålsgårde Kyst vil presse på så myndighederne tager deres ansvar alvorligt.

13. Hvad skal der til for at sikre kysterne

Der er i årens løb skrevet og drøftet mange muligheder.

Hvilke løsninger der er de bedste og mest effektive, vil sikkert være en løbende diskussion.

På nuværende tidspunkt ser det for Foreningen Ålsgårde Kyst ud som om at hovedlinjen for at bevare kysterne er:

Samarbejde over større strækninger – vandet kender ikke til kommunegrænser eller strækninger for hvor et kystlag har ansvaret

Sandfordring er en nødvendighed, men den kan formodentlig ikke stå alene

14. Lovgivning på kystbeskyttelsesområdet

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst deler den opfattelse, at den nuværende kystbeskyttelseslov ikke er tidssvarende, og at den først og fremmest er blevet til for at hjælpe ofrene for stormflod langs den jyske vestkyst.

Efter Bodil er det klart, at der er mange andre steder i landet, hvor der er behov for hjælp, hvorfor lovgivningen skal ændres, så den bliver tidssvarende og retfærdig.

Samfundet har været hurtige til at opkræve ekstra ejendomsskatter på grunde direkte til havet. Det forekommer derfor ikke rimeligt at ejerne af disse grunde alene skal være byrden for at få beskyttet vores kyster.

Kysten nord for København og til Hundested er tæt bebygget og ejerne betaler enorme summer for at have ”herlighedsværdien” for ejendomme direkte til havet.

Disse ejere vil få betydelige værditab, når grundene ødelægges, men samfundet vil også gå glip af enorme indtægter – for man kan vel ikke fastholde, at grundejeren, hvor grundene værdiforringes voldsomt, fortsat skal betale ejendomsskatter i samme omfang som hidtil?

At man har besluttet at beskytte vestkysten, hvor der ikke er de samme værdier og indtægter som i Nordsjælland er uforståeligt. Der må også gøres noget andre steder!

15. Sandfodring

Af debatten mellem fagfolk peger i retning af, at de primære hoveder muligheder for at bevare vore kyster er, at tilføre sand som medfører at kysterne ”flyttes længere ud.”

Det er opfattelsen, at det vil være en økonomisk overkommelig opgave, selv om der til stadighed skal føres sand til disse områder.

Overstående løsning vil kunne være til gavn for mange, som ønsker at bruge vore kyster. Det vil også være til gavn for turisme m.v.

Nogle vil naturligvis ikke bryde sig om, at der kommer mere færdsel på strandende og andre vil påstå, at det ikke nytter noget, kun hårde materialer beskytter kysterne.

Sidstnævnte er formodentlig forkert – de hårde kyster skader formodentlig mere end de gavner, hvis ikke sammensætningen af de forskellige muligheder løses i meget større sammenhænge end i dag. 

Grundejerforeningen Ålsgårde Kyst ønsker, at stat og kommuner sætter flere ressourcer ind på at arbejde med forskellige muligheder og kombinationer set i et helheds perspektiv, og ikke bare overlade det til enkeltstående kystlag, som af naturlige grunde ikke kan løse problemerne i et helhedsperspektiv, og heller ikke råder over den rette ekspertise til at vurdere, hvad der er rigtigt.